Næsby ved Stranden ligger i det lave kystland mellem Slagelse og Storebæltskysten lige ved Tude Å i et ret sumpet område. Selve landsbyen er anlagt på en lille forhøjning i landskabet. Fra oldtiden har området været velegnet til beboelse og landbrug. Tude Å var en vigtig hovedfærdselsåre og gav desuden adgang til ferskvand. Næsby må antages at være anlagt samtidig med eller lidt senere end vikingeborgen Trelleborg. Afstanden mellem borgen og landsbyen er kun 600 meter i fugleflugtslinie. I sidste halvdel af 1700-tallet var der 18 gårde og 28 huse i Næsby. I 1787 havde landsbyen 222 indbyggere og adskillige andre erhverv end landbrug. Nu bor der ca. 30 i landsbyen. Næsby er en typisk fortelandsby. Forten er ikke blevet bebygget og eksisterer den dag i dag. De gårde, der blev tilbage i landsbyen efter udskiftningen, er stadig placeret, hvor de lå før udskiftningen.

I middelalderen ejedes mange gårde og meget af jorden i Næsby af Antvorskov Kloster. Ved reformationen i 1536 overgik disse ejendomme til krongods som en del af Antvorskov Ryttergods. I 1774 blev Næsby sammen med andre nærliggende jorder solgt til den nyoprettede Valbygård. Ingen bønder i Næsby ejede selv jord eller bygninger, men fæstede (lejede) af godsejeren mod betaling (naturalier) og pligtarbejde (hoveri). Derudover skulle de betale skatter til kongen og tiende til kirken. Valbygård solgte en enkelt gård til selveje i 1805. Dog var det først efter 1850, der blev solgt gårde til selveje, og Valbygård solgte sin sidste gård til selveje i 1895. Fæstehuse under Valbygård fandtes frem til 1921.

I perioden 1722-1727 byggede Frederik den IV 240 rytterskoler over hele landet. I Antvorskov Rytterdistrikt blev der opført 20 skoler, hvoraf 13 er bevaret. Rytterskolen i Næsby er en af de bedst bevarende. Ved en restaurering af dens ydre udseende, er den ført tilbage til det, der ligger meget tæt på det oprindelige fra 1720-erne. Næsbys rytterskoletavle blev i forbindelse med restaureringen genindsat på sin oprindelige plads over indgangsdøren. Skolen blev nedlagt som skole i 1856. Frem til 1970 blev den benyttet først til fattighus og siden til husvildebolig.

Gå en tur gennem Næsby og bemærk den tætte vegetation og mange gamle buske og træer, der præger landsbyen. Det åbne rum i byens midte, der markerer forten er også værd at se. Ved siden af den tidligere rytterskole står en mindesten, der er rejst i 1984 for at markere, at det da var 600 år siden, der blev holdt kongeligt retterting i Næsby. Huse og gårde i Næsby er efterhånden ændret fra eksempelvis tidstypiske gårde til moderne lystgårde. Det er dog stadig muligt at genkende noget af den håndværksmæssige kvalitet, der oprindelig kendetegnede bygningerne, og det er også muligt at se nogle af de detaljer, der var tidstypiske for den tid, da den enkelte bygning blev opført.